Som teenager skammede Alexander sig over sin tiltrækning til ageplay. I dag har han fundet et fællesskab, hvor han ikke behøver skjule, hvem han er.
Af Frederikke Haandbæk Henriksen
Alexander var omkring 15 år, da han begyndte at udforske en ny side af sig selv. Noget, som både interesserede ham og gjorde ham utilpas.
– Jeg var sådan: ‘Det er mig, der er fucking mærkelig, og hvad sker der? Hvorfor kan jeg godt lide det her?’ Jeg havde mange mærkelige fantasier, fortæller han.
Fantasier om at have ble og sparkedragt på og putte med bamser.
Alligevel kunne han ikke lade det ligge. Nysgerrigt gik han på nettet, hvor han begyndte at søge efter andre, der måske havde det som ham.
Og her fandt han hurtigt ligesindede, som han kunne chatte med. Eller det troede han.
For i stedet for jævnaldrende unge var der en stor overrepræsentation af ældre mænd.
– Meget ubehagelige mænd. Altså mænd, som jeg slet ikke tænkte var sådan nogle typer, som var der, fortæller han.
| Derfor optræder Alexander og Jonas anonymt Alexander og Jonas optræder kun med deres fornavne. Vi er bekendte med deres fulde identitet. De ønsker anonymitet, fordi de frygter, at deres tilknytning til BDSM kan få konsekvenser for deres fremtid både professionelt og personligt. |
Bamser og andre søde ting
Mændene sendte beskeder, hvor de beskrev, hvad de lavede, og hvad de havde på.
– De spurgte, om jeg havde lyst til at lege med dem, fortæller han.
Det førstehåndsindtryk skræmte Alexander. Det gjorde, at han i tre år ikke fortalte nogen om det, han gik og følte.
Han prøvede at skubbe det væk. Han gemte sine ting og begyndte også at sælge ud af dem.
❞ For at være helt ærlig, man føler sig jo altid lidt speciel med den her kink. – Alexander
Ifølge Jeppe Hald, faglig leder for Sex & Samfunds rådgivningstjeneste Sexlinien, er netop den oplevelse ikke usædvanlig blandt unge med seksuelle præferencer uden for normen.
Han påpeger, at mange unge fortæller, at de slet ikke snakker med deres venner om, hvad de har lyst til, hvis de fornemmer, at det ligger udenfor gruppens holdninger, værdier og praksisser.
– Der er flere, som måske ikke engang overvejer at være åbne omkring det. Og det gør det svært for dem faktisk at finde andre, som også har den her seksuelle interesse, fortæller han.
Men lige meget, hvor meget Alexander prøvede at glemme sin tiltrækning til ageplay, så forsvandt lysten ikke.
Og han gjorde op med sig selv, at det ikke var noget, som han kunne give slip på.
Når han i dag, 26 år gammel, ser tilbage, giver det mening for ham, hvorfor han finder ageplay-universet så interessant.
– Jeg har altid godt kunne lide soft, cozy vibes. Med physical touch og det, man nu gør for at føle sig mere behageligt tilpas. Jeg har altid godt kunne lide bamser og søde ting, fortæller han og uddyber, at han til tider har haft en utryg barndom, som han bearbejder gennem ageplay.
| Hvad er ageplay? Begrebet dækker over voksne samtykkende mennesker, der leger med en anden alder end den de reelt har. Ageplay kan betragtes som et paraplybegreb, da der er mange underemner og måder at dyrke det på. Dynamikken er ofte mellem en bestemmer-type og en “lille”. Ageplay er en del af det bredere spektrum af BDSM og kan både være seksuelt eller non-seksuelt. Kilde: SMil København og Zandora |
Et fællesskab i fødselsdagsgave
Da Alexander fyldte 18, opsøgte han en lokal ageplay-gruppe.
– Det gav mig faktisk en masse ting. Det med at kunne snakke med nogen uden at føle sig dømt. Det er nok det, som har givet mig allermest, siger han.
Jeppe Halds erfaring viser, at det at finde nogen, man kan spejle sig i, kan være en afgørende faktor både for følelsen af accept og for den mentale trivsel.
– Hvis man får rakt ud til nogen, som deler det her, så kan man få en øget trivsel, fordi man får nye venner i sin vennekreds eller får en ny vennekreds oven i den, man allerede har, siger han.
Med det nyfundne fællesskab havde Alexander pludselig nogen at spejle sig i:
– Vi har de her lokale ‘munch’-events, som betyder, at man mødes et offentligt sted for eksempel på en café og kan snakke sammen, hygge sig og spise noget god mad helt casual.
Men der var alligevel noget, som manglede. Han ønskede at udøve sin seksualitet med andre jævnaldrende.
Der var få andre på hans alder i gruppen. Han husker tydeligt en af de første gange, han skulle lege “lille” sammen med en ven fra gruppen. Et meget sårbart øjeblik for ham.
– Jeg kunne meget hurtigt mærke, at det skulle jeg ikke, at det var forkert. Hvad laver vi? Vi er to voksne fyre, der sidder her med en bamse i en onesie, fortæller han.
Alligevel vakte det noget i ham.
– Jeg er fandme glad for, at det nogle gange bare handler om at gå over sin egen comfort zone for at vide, at det ikke er noget at være bange for, uddyber han.
At udøve sin seksualitet med andre jævnaldrende er Alexander ikke alene om.
Jeppe Hald fortæller, at det ikke er ofte, at unge henvender sig med spørgsmål relateret til BDSM, når de ringer til Sexlinien.
Men når de gør, har han en oplevelse af, at de i høj grad er nysgerrige på ting, som de eksempelvis ser på nettet, men så når de ikke længere end det:
– Det er nogle gange sværere for dem at skabe en forbindelse til det på en lavpraktisk og jordnær måde.
Han peger på, at alder også spiller en stor rolle. Hos Sexlinien er det primært folk i begyndelsen af 20’erne, som henvender sig med disse spørgsmål, fordi det kræver tid at opsøge miljøerne.
I Alexanders tilfælde tog det også flere år, før han fandt et større fællesskab med unge mennesker. Det blev i BDSM-foreningen SMil.
Et skelet og en bamsekonkurrence
Alexander husker tydeligt første gang, han trådte ind i SMil. Det var til et halloween-event med fokus på ageplay, og han var klædt ud som skelet.
– Det var et super hyggeligt event, fortæller han og griner:
– Det skal også lige siges, at jeg vandt en “klæd din bamse ud”-konkurrence.
Men det var ikke konkurrencen, der gjorde størst indtryk. Det var menneskene. For første gang oplevede Alexander at være i et rum fyldt med unge, der delte interessen.
– Jeg tænkte, at det var superfedt, siger han.
I SMil mødte han pludselig en stor gruppe af 18- til 30-årige, som var den målgruppe, han havde søgt.
Han fortæller, at det gør en forskel at kunne spejle sig i folk, der står samme sted i livet som én selv, fordi man kan relatere til hinanden på en anden måde.
Efter den oplevelse var han helt hooked på foreningen.
Han tog kort tid efter til en introduktionsaften. Noget, som er et krav for at blive medlem af foreningen. Og her fandt han ud af, at der var meget mere til BDSM-verdenen end kun ageplay.
“Folk tror, at det er en swingerklub”
For Jonas, formand for en af de fire lokalafdelinger i SMil, er det tydeligt, hvad mange udenfor miljøet forestiller sig, når de hører om klubben.
– Langt de fleste tror, det er en swingerklub, og at vi har utrolig meget sex. Det er ikke normalvis tilfældet, siger han.
I hvert rum står der en reol med køkkenrulle, håndklæder, glidecreme, kondomer og sprit. Der er en vasketøjskurv, og på hjemmesiden opfordrer de folk til at huske at sætte deres brugte service i opvaskemaskinen.
Jonas forklarer, at SMil er en frivillig medlemsforening, hvor der ikke er nogen, der tjener penge, og hvor det sociale fællesskab fylder mindst lige så meget som det seksuelle.
– Ret ofte vil jeg tro, at i hvert fald 60-70 procent af dem, der kommer på en måned, bare kommer for at være sociale, fortæller han.
Lige over latexsengen står kasser med julepynt og andet pynt og vidner om de mange arrangementer, hvor medlemmerne mødes til en hyggelig aften.
Ifølge Jonas er det netop dét, der gør foreningen særlig. Her behøver man ikke pakke sig ind eller forklare sig, fordi man har en fælles interesse.
Men hvis nogen tror, at BDSM bare handler om at spænde nogen fast og slå løs, tager de fejl, understreger han.
– Det handler om så meget andet. Jeg tror lidt, at folk ikke ved, hvad det kræver at opbygge en relation, før man kan have en ordentlig leg.
Jonas sammenligner det i stedet med starten på et forhold:
– Du bliver jo heller ikke bare lige kærester med nogen, fordi du har mødt dem en enkelt gang.
| Hvad er BDSM? BDSM er en forkortelse for bondage, disciplin (eller dominans), sadisme (eller submission/underkastelse), masochisme. BDSM er seksuelle aktiviteter, der for eksempel involverer at binde hinanden, lege med magtforhold og/eller at give og modtage smerte. Kilde: Cambridge Advanced Learner’s Dictionary & Thesaurus |
Telefonen bliver i garderoben
De seneste år har der været en klar tendens. Der er kommet flere unge medlemmer i SMil, fortæller Jonas. Hvor de tidligere oplevede, at mange brugte år på at komme, ser de nu, hvordan de unge langt tidligere opsøger klubben.
– Folk finder det grænseoverskridende at komme her. Især kvinder. Før kom mange som par. Men nu ser vi flere, der kommer alene. Og det er jo super.
Han forklarer, at trygheden allerede starter ved døren. Bogstaveligt talt.
Her afleverer man nemlig sin telefon, så det ikke er muligt at tage billeder eller optage i foreningen. Det giver rum for, at man kan tale og bevæge sig frit.
En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd fra 2023 viser, at 40 % af de unge har været vidne til ulovlig billeddeling en eller flere gange i deres liv.
– At telefonerne bliver i garderoben, tror jeg for unge giver en værdi og tryghed i, at der er ingen, der tager billeder, siger han.
Reglerne er, at det, der bliver talt om og lavet i foreningen, bliver i foreningen.
Nysgerrighed og åbenhed
Når det gælder det seksuelle og det legende, går ingen bare i gang. Det kræver forståelse og respekt.
– Kommunikation og tillid – det går hånd i hånd. Derfor siger vi også, at hvis folk ikke forstår det, så spørger de ind. Du går ikke i gang, siger han.
Og det er der ikke noget flovt over, fortæller han. Hans oplevelse er, at folk generelt er nysgerrige og gerne vil lære fra sig og snakke om deres erfaringer.
Noget som Alexander kan tilslutte sig. Særligt delen med nysgerrighed:
– Hvis man spørger, om nogen har lyst til at prøve det her, så er de fleste friske, fordi mange gerne vil udforske så meget som muligt. Så det er virkelig rart, at der findes forskellige måder at gøre tingene på, fortæller han.
Derudover ser Jonas en styrke i, at man mødes i et fællesskab og ikke blot skriver med en person over telefonen og mødes hjemme.
– Der er en tryghed i, at her kan man se folk an. Man kan sidde ansigt til ansigt og snakke sammen, siger han.
Deler det ikke med, hvem som helst
Selvom Alexander i dag har fundet et fællesskab, hvor han føler sig accepteret, bærer han stadig på en vis forsigtighed, når det gælder om at dele sin seksualitet uden for miljøet.
Han har kun åbnet op over for ganske få og med god grund.
– En tidligere partner truede mig med at expose mig foran min familie. Det skræmte mig fucking meget, fortæller han.
Truslen kom midt i et skænderi. Selvom hun aldrig tidligere havde givet udtryk for, at hun ville bruge hans kink imod ham, blev det et vendepunkt.
– Lige præcis det faktum, at folk kan expose en på den måde og true med det – det gør virkelig, at man bliver bange for at fortælle det til folk.
Siden har han været mere påpasselig, derfor har han valgt at være anonym. På den ene side ville han ønske, at han kunne være mere åben, men på den anden side er det nok for ham at være åben dér, hvor han ved, han bliver forstået.
– Jeg føler, jeg har tryghed nok i de venner, jeg har i miljøet, så jeg har ikke et behov for at gå rundt og fortælle det.
Selvom han har en oplevelse af at BDSM-miljøet vokser og bliver mere normaliseret, så bliver han stadig hjemsøgt af de samme tanker, som han havde, da han var 15 år.
– For at være helt ærlig, man føler sig jo altid lidt speciel med den her kink. Selvom der er andre, som har det på præcis den samme måde, siger han.
Han håber dog, at det at have delt sin historie i artiklen kan være med til at gøre det lidt lettere for andre. Og måske også for ham selv.
– Selvom man er kinky, så er man altså også bare helt normal. Jeg håber, det giver et indtryk af, at miljøet er for alle. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, runder han af.