De er unge og nysgerrige på sex, men lever et dobbeltliv i frygt for fordømmelse 

Ludvig og Malthe skjuler deres interesse for BDSM for både venner og familie. Selvom Danmark bryster sig af frisind, er deres seksuelle præferencer stadig et tabu 

Af Frederikke Haandbæk Henriksen

De mødes på en café lidt udenfor København. Det er deres stamsted.  

Den ene går hjemmevant op i baren og bestiller en varm kakao. Den anden nøjes med et glas vand.  

De taler åbent om deres fælles interesse.  

Men havde der siddet nogen, de kendte i nærheden, havde det været en anden sag.  

For det er ikke alle, der kan tåle at høre om, hvad de to venner laver i deres fritid.  

Det har Ludvig og Malthe lært på den hårde måde.  

Derfor optræder Ludvig og Malthe anonymt og med opdigtede navne
Ludvig og Malthe optræder ikke med deres rigtige navne. Vi er bekendte med deres identitet. 
De har ønsket anonymitet, fordi de frygter, at deres tilknytning til BDSM kan få konsekvenser for deres fremtid både professionelt og personligt. 

Det første, der slap ud 

Ludvig og Malthe er 19 og 21 år gamle. De begyndte som mange andre i deres gymnasietid at eksperimentere med deres seksualitet. 

– Jeg havde en kæreste på det tidspunkt, og vi var begge meget vanilje, da vi mødte hinanden, men vi var også meget nysgerrige, fortæller Ludvig. 

Så parret begyndte at snakke om, hvordan de kunne udforske deres seksualitet. De opstillede forskellige scenarier om, hvad der var muligt både i forhold til steder og personer.  

Og det førte dem blandt andet i en swingerklub.  

Hvad vil det sige at være vanilje? 
Udtrykket ‘vanilje’ eller ‘vanilla’ er en betegnelse for stille seksuel eller sensuel aktivitet med et jævnbyrdigt hierarki som modsætning til kinky sex eller BDSM. Vanilla sex er det, der anerkendes af normerne i samfundet. 
 
Kilde: LGBT+ Danmark

I samme periode lakkede gymnasietiden mod enden, og en festlig sommer havde meldt sin ankomst. Starten derpå var studenterkørsel. 

Dagen startede godt ud. Ludvig husker, at han var glad, og stemningen var god på vognen, men det ændrede sig hurtigt, da han i sin beruselse fortalte, at han havde været i swingerklub med sin kæreste. 

– Det var en super dårlig måde at slutte sin gymnasietid på. Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde det, jeg tror bare, jeg var glad, fortæller han. 

Situationen satte sig også i Malthe, som stod på sidelinjen og overværede, hvordan rygterne bredte sig som en steppebrand.  

Folk snakker  

Vi bryster os i Danmark ofte af at være et frisindet folkefærd. Men når det kommer til stykket, har seksuel åbenhed fortsat sine begrænsninger, forklarer Mathias Valentino, sexolog og foredragsholder på ungdomsuddannelser. 

– Udadtil er vi seksuelt frigjorte, men når vi begynder at kradse i overfladen, så oplever jeg ikke, at vi er det, uddyber han. 

Da Ludvig delte ud om sine lyster under studenterkørslen, blev det ikke mødt med frisind.  

– På vores alder er der altid nogen, der laver drama, siger Malthe og fortæller, hvilke ting, der blev sagt om Ludvig:  

‘Hvorfor gør han sådan nogle ting? Har du hørt, at han har bollet med en voksen dame?’ 

Det var bare noget af det, som Malthe måtte lægge øre til fra sine venner. Han forsøgte at forsvare Ludvig, men det blev hurtigt vendt imod ham.  

‘Skal du også til at joine ham? Er du også en del af det?’, lød det blandt andet. 

Men hvad vennerne ikke vidste var, at Malthe også eksperimenterede, men i stedet for at stå ved sin seksualitet, benægtede han. 

– Jeg kunne ikke sige sandheden, fortæller han.  

Det er ikke unormalt, at børn og unge tager en facade på for at passe ind i fællesskabet. Det viser en analyse fra Børns Vilkår fra 2022, der bygger på 100 børn og unges fortællinger. 

Den form for udskamning, som Ludvig blev udsat for, kan have store konsekvenser. Mathias Valentino beskriver det som en slags traume, som kan skabe en angst eller en blokering for at udleve den side af en selv.  

Netop derfor tier mange. Ikke, fordi de ikke har lyst til at dele, men fordi de vurderer, hvem der kan tåle at høre det, og hvem der ikke kan. 

– Det, at man føler, at det ikke er alle mennesker, man kan dele det her med, er en af grundene til den skam, som man går rundt med, siger han. 

Sexolog og sociolog Lena Schenk, der arbejder med unges seksualitet, peger på, at fællesskaber i ungdomsårene ofte er både inkluderende og ekskluderende på samme tid. 

– Identitetsskabelse kan godt foregå noget voldsomt verbalt mellem unge. 

Hun beskriver ungdomsårene som en slags limbo, hvor man både vil være unik og ligne de andre på samme tid. En tilstand, som kan være svær at være i, og som mange unge bruger meget energi på. 

– Vi bliver jo til i kraft af hinanden. Og det er klart, hvis man bliver mødt meget negativt, så sætter det sig, siger hun. 

Men for Malthe handler det om langt mere end blot at blive dømt af sine venner.  

Hvad er BDSM? 
 
BDSM er en forkortelse for bondage, disciplin (eller dominans), sadisme (eller submission/underkastelse), masochisme. BDSM er seksuelle aktiviteter, der for eksempel involverer at binde hinanden, lege med magtforhold og/eller at give og modtage smerte. 
 
Kilde: Cambridge Advanced Learner’s Dictionary & Thesaurus

Et dobbeltliv  

Lyset er dæmpet.  

Der er en bar og et område med store bløde lædersofaer i fælleslokalet. Her er der mange, som placerer sig. 

Men der er også forskellige rum, hvor man kan være mere privat.  

Her høres mange forskellige lyde: Nogle leger, andre snakker.  

For et halvt år udvidede Ludvig og Malthe deres horisont, da de tog i BDSM-foreningen SMil, som har afdelinger i landets fire største byer.  

I foreningen kan du gå under dit eget navn, men du kan også gå under et alias, og foreningen har strenge diskretionsregler.  

Du må for eksempel ikke fortælle nogen, hvem du har mødt i foreningen, ligesom du heller ikke må hilse på personer fra foreningen, hvis du møder dem på gaden, medmindre andet er aftalt.  

Noget som betyder meget for Malthe. 

– Jeg lever det mest secret life nogensinde. Mine forældre og venner får det ikke at vide, fortæller han. 

Når de tager i foreningen, er det under dække af, at de skal ud med deres venner, på café eller til brætspilsaften. 

For slipper det ud til Malthes familie, at han kommer i BDSM-miljøet, så kan det betyde eksklusion.  

Malthe flyttede som 10-årig til Danmark fra Asien med sin familie, og selvom han ser dem som godt integreret, så er der områder, hvor de adskiller sig. Forældrene er vokset op med, at det er ens familie, som beslutter, hvem man skal giftes med. 

Han husker, hvilke kommentarer han fik fra sine forældre, da han tog sin gymnasiekæreste med hjem: 

– De var sådan, ‘hvorfor er hun her? Tror du, det er et hotel? Har hun ikke et hjem?’, fortæller han. 

Bare dét at have en kæreste var nok til at vække fordømmelse. 

– Det er derfor, jeg ikke kan sige det, siger han. 

For ham handler det ikke kun om egne følelser, men om familiens ære og frygten for udstødelse. Hvis én i familien fandt ud af, at han kom i en BDSM-forening, ville hans forældre føle, at de mistede respekten fra deres omgangskreds. 

– De kunne godt finde på at sige: ‘Du er ikke mit barn. Du skal ud ad døren’, fortæller han. 

Da Ludvig hører det, vender han sig om mod sin ven, for selvom de er tætte, så virker det alligevel til, at det kommer bag på ham. 

– Så du har endnu større konsekvenser, end jeg har. Det er måske også derfor, at jeg tør lidt mere. Altså jeg finder sgu nye venner. Men familie det er jo …, siger han.  

Gav det et forsøg mere  

De var taget ud af byen. Nu skulle de rystes sammen.  

Det var efter sommerferien, og Ludvig var lige startet på sin videregående uddannelse. 

Da forslaget om at lege ryg mod ryg kom op, var folk klar. Legen går i al sin enkelthed ud på, at to personer står eller sidder ryg mod ryg, mens folk omkring stiller spørgsmål.  

Ludvig satte sig klar. Spørgsmålet lød: “Hvem har været sammen med flest?” 

Og her var han ikke i tvivl. Det havde han. Så han drak. 

– Jeg var rigtig glad for min ny studieklasse, så jeg tænkte, nu prøver jeg at give mig liidt hen. Dele lidt ud af mig personligt. Jeg begyndte hurtigt at forklare, at jeg har været i sådan nogle klubber og i sådan nogle miljøer, men det endte hele legen, fortæller han. 

Stemningen skiftede med et. Folk blev paf og trak sig væk. 

Der gik det op for Ludvig, at der ikke var noget, som havde ændret sig fra studenterkørslen.  

– Nu passer jeg meget på med at åbne for meget op personligt, fordi hvis folk ikke kan leve med det, så skaber det faktisk et negativt syn på mig i mange situationer, siger han. 

Et studie fra Belgien viser, at 28 procent af BDSM-udøvere generelt slet ikke føler sig frie til at dele deres præferencer med andre. Og selv blandt dem, der gør, er det kun 64 procent, der gør det til en vis grad. 

Mange holder det hemmeligt for at undgå konsekvenser eller stigmatisering. 

Dømte selv andre 

Malthe genkender følelsen af at tænke, at folk, der skiller sig ud fra normen, er forkerte. Han var selv en af dem, som dømte andre, før han kom ind i BDSM-miljøet.  

Han fortæller, at han syntes det var mærkeligt, når nogen nævnte seksuelle fantasier, der lå uden for det velkendte. Som for eksempel at have en trekant. 

– Jeg var sådan, hvorfor? 

– Så jeg kan forestille mig, fordi jeg selv har dømt andre, at folk også ville dømme mig, siger han.  

Men det har lært ham noget om, hvordan vi taler og ikke taler om sex og lyst. 

– Jeg har besluttet mig for ikke at tale på den måde mere, fortæller han. 

Når man dømmer andre, kan det også være en måde at beskytte sig selv på, forklarer Lena Schenk: 

– Som ung har du endnu ikke de store erfaringer, og skal navigere en masse forandringer. Derfor kan det blive et hårdt miljø, fordi du selv har en stor usikkerhed, som du så kan vælge at skærme ved at fremstå meget selvsikker eller løfte dig op med de her lidt hårde udtryk. 

Kan det ændre sig? 

Både Mathias Valentino og Lena Schenk peger på, at løsningen på den fordømmelse, som unge med lyster uden for normen møder, er oplysning og samtale. Hvis man vil skabe plads til flere måder at være seksuel på, kræver det, at man tør tale om det. 

Jo mere sprog og klarhed vi får, jo mere sandsynligt er det, at normbrydende præferencer bliver normaliseret, siger Lena Schenk. Hun peger på, at BDSM ikke nødvendigvis ligger os så fjernt, som vi måske tror. Ifølge hende rummer al seksualitet en eller anden form for leg med dominans og underkastelse. 

Hun mener, at det netop er manglen på sprog og viden, der gør det svært at tage emner som BDSM og seksuelle præferencer uden for normen alvorligt.  

Ifølge hende er det på tide at tage seksualundervisning og formidling mere seriøst. 

– Det er uhyre få familier, hvor man egentlig snakker om sex, hvad det handler om og ikke handler om. Det kan være, at der er nogle formaninger eller nogle opmuntrende ord om, at det skal være dejligt og nydelsesfuldt, siger hun. 

Og det ikke kun er i familierne, men også i skolerne, at sex er et svært emne. 

– Vi har haft seksualundervisning i 50 år i folkeskolen i Danmark, og stadigvæk, hver gang man evaluerer på det, så er det meget få procent af eleverne, der synes, de får noget godt ud af det, uddyber hun. 

Seksualundervisning i Danmark 
 
Seksualundervisning er en del af det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen. Emnet handler om blandt andet sundhed, vaner og livsstil og skal indgå i undervisningen gennem hele skoleforløbet. Det er ikke et selvstændigt fag med eget timetal, men bliver inddraget i undervisningen på tværs af de obligatoriske fag og temaer. 

Seksualundervisning blev obligatorisk i gymnasiet fra skoleåret 2023/2024.  
Seksualundervisningen skal give eleverne viden om vigtige emner som samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme. 
Skolerne bestemmer selv, hvordan undervisningen tilrettelægges. Den kan for eksempel foregå i enkelte fag, som fællesarrangementer eller i tværfaglige forløb. Det er dog et krav, at undervisningen er grundig nok til, at eleverne både får indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere over dem. 

Kilde: Børne- & Undervisningsministeriet  

Hun fortæller, at hun ofte møder lærere, der siger, at de hverken har den nødvendige viden eller efteruddannelse til at undervise i seksualitet. Og dem, der gør forsøget, gør det så godt, de kan. 

– Når vi taler om, hvad de laver, så er det jo alt muligt fra, at man sidder og tegner kønsorganer med glimmer på, men stadigvæk, det får ikke det der niveau af viden. 

Når det så er sagt, oplever hun, at vi i højere grad rummer forskellighed i samfundet. Det faktum, at Ludvig overhovedet kan stå frem under studenterkørsel og på hyttetur, er et skridt i den rigtige retning, selvom han ikke blev grebet. Noget, hun ikke mener, ville være sket for bare 20 år siden.  

Drømme for fremtiden  

Ludvig havde ikke tænkt over, om det at dele sine erfaringer kunne gøre en forskel. Men han håber, at det måske kan være med til at skubbe lidt til, hvordan man taler om sex. 

– Alle snakker om sex med deres venner. Det gør man jo. Det er jeg helt sikker på, men hvis man kun kan tale om vanilje-sex. Det er jo supernederen, fordi det ikke er hele historien, siger han. 

Han håber, at folk bare vil gå til samtalen med et lidt mere åbent sind.  

– Det kunne da være vildt fedt, hvis det kunne gøre en eller anden ændring. Bare så man ikke skulle miste venner på det, fortæller han. 

Malthe deler ønsket om, at det skal blive nemmere at være åben – også selvom han stadig holder det meste for sig selv.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *